Samvær
Der ydes forskellige former for samvær.
Samværene kan finde sted i forældrenes hjem, eller i lokaler stillet til rådighed af ABC-Hverdag.
Samværet vil tage udgangspunkt i de opgaver eller den handleplan som socialrådgiveren har givet.
Samværet vil tage udgangspunkt i at barnet/børnene kan bevare den nære relation til forældrene/netværket under hensyntagen til beskyttelsen af barnet/børnene.
Samværet vil have fokus på samspillet mellem forældre og barn/børn
- Der er mulighed for støttet samvær
- Der er mulighed for overvåget samvær
I samværet vil der blive arbejdet med forældre/barn-relationen. Forældrene vil blive guidet i samværet med deres barn/børn. Der vil indgå en dialog med forældrene før og efter endt samvær omkring samværets indhold og afholdelse.
Efter hvert samvær vil samspillet mellem forældre og barn/børn blive beskrevet. Der vil efter de første tre måneder blive udarbejdet statusrapport og derefter hver 6. måned. Statusrapporten vil blive gennemgået med forældrene.

